Lind Jensen Agro er en del af Lind Jensen Gruppen og blandt Danmarks førende producenter af udmugningsanlæg og udstyr til gyllehåndtering. Med mere end 60 års erfaring har vi specialiseret os i at udvikle, producere, installere og servicere løsninger, der sikrer effektiv og driftssikker håndtering af gylle og møg i landbruget – både i Danmark og internationalt.
Vores produkter er kendt for høj kvalitet, lang levetid og minimale servicebehov. Vi har selv hånd om hele processen – fra udvikling og konstruktion til produktion og service – hvilket giver fuld kontrol over kvalitet og leveringssikkerhed.
Agro-produkterne udgør kernen i vores virksomhed, men vi udvikler også løsninger inden for spildevand, biogas og hydraulik. Det giver en unik synergi, hvor vores tekniske viden fra landbruget bruges til at skabe effektive løsninger i andre brancher.
Hos Lind Jensen Agro lægger vi vægt på fleksibilitet, hurtig levering og personlig service – før, under og efter levering. Vi tror på langsigtede relationer og arbejder hver dag på at være den foretrukne samarbejdspartner for landmænd, entreprenører og forhandlere, der ønsker pålidelige og holdbare løsninger til moderne landbrug.